GOAL kårer: Weekendens Premier League-flophold
Målmand: Ben Foster – West Bromwich 0-3 West Ham:
Fik ikke meget hjælp fra sin defensiv, men blev fuldstændigt overdynget af West Ham-offensiven.
Højre back: Craig Dawson – West Bromwich 0-3 West Ham:
Svigtede gang på gang sin målmand i en præstation, der ikke ligner Dawson, der har haft en glimrende sæson.
Midterforsvarer: Geoff Cameron – Stoke 1-1 Sunderland:
På en frustrerende aften for hjemmeholdet gjorde den amerikanske landsholdsspiller det fint – indtil han begik straffespark i slutningen af kampen.
Midterforsvarer: Nicolas Otamendi – Southampton 4-2 Manchester City:
En aften, der hurtigt skal viskes væk for Manuel Pellegrinis mandskab. Otamendi sejlede ved det første mål og gjorde ikke meget rigtigt i løbet af kampen.
Venstre back: Brad Smith – Swansea 3-1 Liverpool:
En stærk Wayne Routledge kørte Smith rundt i manegen. Gik tidligt i bag efter to gule kort.
Central midt: Yohan Cabaye – Newcastle 1-0 Crystal Palace:
Havde chancen for at sende sin tidligere klub i store nedrykningsproblemer, men måtte se hans straffespark reddet af Karl Darlow i Newcastle-kassen.
Central midt: Pedro Chirivella – Swansea 3-1 Liverpool:
En debut, han sent vil glemme for spanieren. Blev allerede taget fra banen i det 45. minut til fordel for Joe Allen.
Højre kant: Alexis Sanchez – Arsenal 1-0 Norwich:
The Gunners havde store problemer med at overvinde nedrykningstruede Norwich, og Alexis Sanchez skal lære at spille bolden efter han har forbipasseret den første mand.
Offensiv midtbane: Philippe Coutinho – Swansea 3-1 Liverpool:
Endnu én af spillerne, der i pausen blev hevet ud af Liverpool-manager Jürgen Klopp. Viste i glimt farlighed, men fik ikke nedbrudt Swansea-defensiven.
Venstre kant: Marcus Rashford – Manchester United 1-1 Leicester:
Manglede fysikken til at kunne true Leicesters stærke defensiv, der stod stærkt på Old Trafford.
Angriber: Daniel Sturridge – Swansea 3-1 Liverpool:
Havde inden kampen udtalt, at han bør være Roy Hodgsons foretrukne valg til angriberposten til EM. Det viste han dog langt fra søndag i Wales. Smed mange bolde væk og arbejdede ikke meget.
Her er holdet: 