Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Goal: Chelsea har mødtes med Lampard for at snakke fremtid

Af Morten Bruun Jørgensen
11.06.2019 Kl. 13:24
Frank Lampard har været til samtale hos Chelsea, hvor fremtiden er blevet diskuteret med henblik på en mulig ansættelse.

Der er sikkert en hel del Chelsea-fans, som går med en drøm om at engang se klubkoryfæet Frank Lampard stå på sidelinjen og dirigere med spillerne i de blå trøjer. Og den drøm kan måske gå i opfyldelse allerede meget snart.

Gennem det seneste lange stykke tid er Frank Lampard blevet nævnt som en kandidat til managerjobbet i Chelsea, hvor Maurizio Sarri forventes at være fortid i løbet af ganske kort tid. Nu lader det til, at Chelsea har været i reel kontakt med den nuværende Derby-manager.

Goal rapporterer således i dag, at Chelsea har mødtes med Frank Lampard for at diskutere muligheden for at udnævne englænderen til manager i stedet for Maurizio Sarri.

Hvordan samtalen er gået, melder historien ikke noget om, men mediet hævder, at Frank Lampard fortsat er en førende kandidat til jobbet.

Også Ajax’ succesfulde cheftræner, Erik ten Hag, overvejes af Chelsea-bestyrelsen, men han er ret påpasselig med at skulle en tur til den engelske hovedstad, idet klubben har en transferkarantæne hængende over hovedet i øjeblikket.

 

Annonce