Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gnabry ønsker gerne Sané velkommen i Bayern München

Af Kalle Thue Gregersen
10.06.2019 Kl. 19:03
Serge Gnabry ser gerne, at FC Bayern München henter Leroy Sané i Manchester City.

Leroy Sané var i den forgange sæson ikke altid i kridthuset hos Pep Guardiola, som flere gange bænkede den lynhurtige tysker. 

Derfor meldes det, at Sané gerne vil væk fra den engelske klub i jagten på mere spilletid, og Bayern München-lejren har ikke lagt skjul på, at de gerne vil hente ham, men Manchester City er eftersigende ikke så meget for at sælge tyskeren. 

Stod det til den tidligere Arsenal-spiller, Serge Gnabry, var Sané meget velkommen i den tyske storklub. 

– Jeg ville elske at have ham på mit hold. Vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden – også uden for banen, fortæller Serge Gnabry til Goal.

– Han vil hjælpe ethvert hold, og det rigtigt sjovt for mig at spille sammen med ham. Han vil være meget værdifuld for Bayern München.

Annonce