Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gnabry: Arsenal ville beholde mig

Af Gustav Tornby
28.11.2016 Kl. 18:51
Serge Gnabry hævder, at Arsenal ønskede at beholde ham oven på sommerens skifte til Werder Bremen.

Den tyske offensivspiller Serge Gnabry, der i sin debut for det tyske landshold scorede hattrick mod San Marino, forlod i august måned Arsenal til fordel for tyske Werder Bremen. 

Gnabry imponerede efter han tilbage i 2012 fik sin Arsenal-debut, men en seriøs knæskade stoppede hans udvikling og sidste sæsons lejeaftale hos West Bromwich gav ham blot én Premier League-kamp. 

Den 21-årige offensivspiller har dog imponeret siden skiftet til Werder Bremen og har allerede scoret fem kasser i 11 Bundesliga-kampe og insisterer på, at han tog den rette beslutning om at forlade the Gunners, der ellers ville beholde ham. 

– Det var den rette beslutning. Alle, der sammenligner min udvikling over de sidste fire måneder med min tid i England kan ikke konkludere andet. Det var den hovedsagelige årsag til skiftet – jeg ville have mere spilletid – og det virkede. Arsenal ville beholde mig, helt vildt. Men jeg måtte sørge for min udvikling, fortæller Gnabry til det tyske sportsmagasin Kicker. 

– Hvis en spiller ikke præsterer godt, så har en klub ikke nogen sympati og ikke ønsker at beholde ham, slutter han. 

Annonce