Glimrende Norwich-spil sænkede Spurs
Norwich spillede med stor selvtillid, da de søndag aften slog et tamt Tottenham-mandskab, der aldrig for alvor kom igang.
Tottenham-manager, Tim Sherwood, havde igen fravalgt danske Christian Eriksen, men det var en mand, som sagtens kunne have bidraget med mere kreativitet fra Tottenhams side.
Første halvleg bød ikke på stort spil fra nogle af mandskaberne, men det var et Norwich-hold, som viste langt mere aggressivitet end Spurs-mandskabet. Norwich sad på bolden i store dele af første halvleg, dog blev det ikke til nogle scoringer.
Det skulle dog vise sig at blive en langt mere interessant anden halvleg, hvor begge hold viste stor aggresivitet og kom til mange chancer. Allerede to minutter inde i halvlegen fuldendte Snodgrass en mindre solotur med en pragtfuld scoring i det lange hjørne, hvilket satte yderligere pres på London-holdet.
Roberto Soldado erstattede Paulinho efter 65 minutter, som skulle forsøge at bryde igennem Norwich-muren. Soldado viste endnu engang sin manglende effektivitet, da han brændte en kæmpe chance på en stærkspillende John Ruddy. Ruddy udviste igen klasse, da han stod for en pragtredning fra et skud fra Nacer Chadli i det 80. minut
Dog var det uden tvivl Norwich, der kom tættest på en scoring med en Robert Snodgrass, der konstant var en trussel mod Tottenham. Snodgrass havde flere farlige afslutninger, men det var dog Bradley Johnsons drøn på overliggeren, der kunne have have sat punktum.
Det blev dog ikke til flere mål i kampen, som endte 1-0 til hjemmeholdet. Sejren indbringer Norwich tre vigtige point på kontoen, der nu lægger afstand fra nedrykningszonen.