Glen Johnson: Rodgers over Mourinho
Glen Johnson indrømmer, at han nyder at spille for Brendan Rodgers meget mere end under Jose Mourinho.
England-backen Johnson spillede under Mourinho i Chelsea, men han var aldrig i stand til at blive en fast starter på Stamford Bridge.
Johnson føler, at den portugisiske taktikker ikke var i stand til at få det bedste ud af ham, og siger at Liverpool-manageren Rodgers er bedre til “mandskabspleje”.
– Det var svært for mig under Jose i Chelsea.
– Han sagde, at hvis jeg spillede godt, ville jeg spille ugen efter. Jeg blev kampens spiller, så han kunne ikke sætte mig af. I den efterfølgende kamp sagde han det samme, og jeg blev kampens spiller igen.
– Så havde vi endnu en kamp og efter den ventede Barcelona. Jeg husker, at jeg sagde til min agent: ‘Han vil ikke bruge mig, fordi hvis jeg spiller godt, så skal han spille mig mod Barcelona’, og jeg vidste, at det ikke ville ske.
– Han spillede mig ikke i den kamp, og fra det øjeblik tænkte jeg: ‘Nå, hvordan skal jeg så kunne respektere dig nu? Det er ovre’.
– Det kunne Brendan ikke finde på. Han har vist, at hvis du er god nok, spiller du i de store kampe, hvis du fortjener det. Så med hensyn til mandskabspleje, er Brendan absolut den bedste.