Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem "vigtigere" positioner: Denne signing er Solskjær klar til at ofre alt for

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.02.2021 Kl. 10:17
Laurie Whitwell fra The Athletic fortæller, at Ole Gunnar Solskjær har en spiller, som han anser som vigtigere end samtlige andre potentielle signings.

Manchester United er på udkig efter en stjerneforsvarer til at supplere Harry Maguire, og der er fortsat tale om, at klubben har interesse i at forstærke højrekanten med en backup til Aaron Wan-Bissaka og Jadon Sancho eller et alternativ til den 20-årige Dortmund-stjerne.

Men det er holdkammeraten Erling Håland, der er Ole Gunnar Solskjærs absolutte drømmesigning, som han vægter højere end samtlige andre transfermål, uanset deres position. Det skriver Laurie Whitwell, der dækker Manchester United for The Athletic.

– Håland er den spiller, som Solskjær ønsker til Manchester United over alle andre, uanset deres positon eller spilleren. Håland er en spiller, som United mener, de kan bygge et hold op omkring for de næste fem eller seks år, skriver Whitwell for The Athletic.

Manchester United forsøgte som bekendt at signe Håland forrige januar, men måtte se sig slået af Dortmund. De skulle dog ikke have opgivet at signe ham, selvom konkurrencen til sommer bliver langt større end sidste år.

Men så sent som onsdag indrømmede Solskjær, at han stadig var i kontakt med Håland, hvem han trænede i Molde. Døren for et skifte står stadig åben.

– Du ved godt, at jeg ikke kan snakke sådan om ham af respekt for Dortmund. Men på den anden side, hvem var ikke interesseret i ham sidste vinter. Enhver klub ønsker at hente verdens bedste spillere, sagde Solskjær til onsdagens pressemøde.

Ifølge torsdagens udgave af Sport Bild skulle Dortmund være klar til at sælge den 20-årige nordmand til sommer, hvis en klub byder tæt på €100 millioner.

 

 

 

 

 

Annonce