Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem Ronaldo: Verdens rigeste spiller står noteret for 0 kampe for Leicester

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.06.2020 Kl. 10:30
En fransk finansblog har kåret en relativt ukendt Leicester-spiller som verdens rigeste aktive fodboldspiller.

Faiq Bolkiah bliver måske aldrig nogen stor fodboldstjerne, men han er sikkert ligeglad. Med en formue på svimlende $20 milliarder –  eller 132 milliarder kroner – er den 22-årige højrekant blevet kåret til verdens rigeste aktive fodboldspiller af finansmediet Blog Finance FR.

Rig er han i hvert fald. Også langt, langt, langt rigere end Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der til sammenligning er gode for henholdsvis $400 og $450 millioner.  Man kan så diskutere, hvor stor ære Bolkiah selv har af det.

Han er nemlig søn af prinsen af Brunei, Jefri Bolkiah, og nevø til den siddende sultan, Hassanal Bolkiah.

Der er altså i høj grad tale om en familieformue.  Pengene er næppe kommet via karrieren inden for fodbold i hvert fald.

Faiq Bolkiah har en fortid i både Southamptons og Chelseas ungdomsakademier, men kom til Leicester i 2016.

Her har han sidenhen spillet fem kampe for klubbens U19-hold, men det tyder på, at det store gennembrud lader vente på sig.

PREMIER LEAGUE ER SNART TILBAGE, OG DET FEJRER VI MED FEDE PRÆMIER PÅ INSTAGRAM

Tjek konkurrencen ud herunder!

Annonce