Glem det, United: Januarskifte udelukket for toptransfermål
Gennem hele sommerens transfervindue forsøgte Manchester United at købe Jadon Sancho i Dortmund, men det lykkedes ikke at blive enig med den tyske klub om en pris.
Og nu ser det ud til, at Manchester United må vente indtil næste sommer med at prøve igen.
For ifølge den pålidelige Bild-journalist, Christian Falk, får Jadon Sancho ikke tilladelse til at forlade Dortmund i januar, hvor transfervinduet åbner igen.
Manchester United endte sommerens transfervindue med kun at få 18-årige Facundo Pellistri ind som ny kantspiller, og dermed står De Røde Djævle stadig og mangler en spiller til højre kant, hvor Jadon Sancho var udset til at skulle være den foretrukne spiller.
Spørgsmålet er nu, om Manchester United ender med at gå efter en anden kantspiller i januar, eller om klubben vil vente til næste sommer med igen at forsøge på Jadon Sancho.
Update: @Sanchooo10 doesn't get permission by @bvb for a Transfer in january @BILD_Sport @ManUtd
— Christian Falk (@cfbayern) October 14, 2020