Glem det: Chelsea får 466 millioner-bud afvist
Det går ikke stille for sig i Chelsea, når det gælder transfermarkedet.
Efter at hentet fem nye spillere i dette transfervindue meldes Chelsea også tæt på Noni Madueke fra PSV Eindhoven, men det stopper ikke her.
Der skal også købes en central midtbanespiller, hvor Moises Caicedo fra Bighton længe er blevet rygtet til Stamford Bridge.
Nu kan The Athletic afsløre, at Chelsea har afgivet et bud på den ecuadorianske midtbanespiller, men det er blevet afvist prompte.
Buddet lød på £55 millioner – svarende til 466 millioner kroner – og det er altså langt under Brightons værdiansættelse. Tidligere har meldingerne lydt på, at Brighton ser ham til at være minimum £75 millioner værd.
Ifølge mediet har Brighton ikke i sinde at sælge en af holdets helt store profiler midt i sæsonen – og slet ikke når man også er på vej til at sælge Leandro Trossard til Arsenal. Derfor skal der et ekstraordinært bud til, hvis de skal sælge Moises Caicedo.
Senest er Chelsea også blevet kædet sammen med Yves Bissouma og har forsøgt at lave en byttehandel – Læs mere om den historie her.
LÆS OGSÅ: Trist nyhed: Tidl. Tottenham-spiller er død – blev kun 25 år