Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem alt om Liverpool: De køber Florian Wirtz

Af Alexander Walther Petersen
17.05.2025 Kl. 14:26

Florian Wirtz fra Leverkusen er én af de hotteste spillere i moderne fodbold lige nu.

Den 22-årige tyske superstjerne ser angiveligt ud til at kunne vælge og vrage mellem de største klubber i verden denne sommer, når transfervindue åbner.

Nu er der ny meldinger om, hvilken af de mange gigantklubber, der fører kapløbet om offensivspillerens signatur. Den kommer fra Football Insider.

Fredag kom det frem, at Liverpool har et trumfkort på hånden, der måske kan lokke den tyske landsholdsspiller til Anfield denne sommer.

Det er dog ikke nødvendigvis med til at lukke en eventuelt sommerhandel af den eftertragtede Florian Wirtz, der har været en absolut profil for de forsvarende tyske mestre fra Leverkusen.

Den driblestærke tysker er på blokken hos de tyske konkurrenter fra Bayern München, mens også Manchester City er klar til at gå all-in for at lande en aftale med monstertalentet.

Ifølge Stefan Borson, der er en velanset økonomisk rådgiver, er det dog The Cityzens, der står med de bedste kort på hånden i forhold til at hente Wirtz.

– Jeg tror ikke på, at Liverpool er tæt på at lande en handel med Wirtz, men vi får nok et svar inden for de næste 10 dage.

– Manchester City har en god chance for at købe ham, selvom han også er rygtet til Bayern München. Den tyske klub er dog ved at købe flere andre spillere til offensiven, hvorfor jeg ikke tror på, at de også vil kunne betale for Wirtz, lyder det blandt andet fra Borson.

Florian Wirtz står noteret for 16 scoringer og 15 målgivende afleveringer i 44 optrædener i denne sæson for Bundesliga-klubben.

Samtidigt forlyder det, at Mason Greenwood har reageret på rygterne om et sensationelt skifte tilbage til Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce