Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glazer og Ratcliffe indgår aftale om ikke at kritisere hinanden

28.12.2023 Kl. 08:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der kommer ikke til at flyve nogen kritik internt mellem Manchester United-ejerne Glazer-familien og Sir Jim Ratcliffe.

Det har de nemlig skrevet under på. 

Således kan The Telegraph fortælle, at Glazer-familien og Sir Jim Ratcliffe har skrevet under på en kontrakt. Heri står der, at ejerne er blevet enige om ikke at kritisere hinanden. 

Begge ejere har indvilget i, at hverken de, nogen kollegaer eller repræsentanter på nogen måde, direkte eller indirekte, må offentliggøre nogen offentlig erklæring eller meddelelse, der vedrører eller udgør et personangreb, kritiserer eller på anden måde nedgør den anden ejer eller klubben. 

De detaljer er nedfældet i kontrakten, som blev givet til børsen i New York tidligere i denne uge. 

Ratcliffe ejer mere end 25 procent

Heri blev det også gjort klart, at Sir Jim Ratcliffe ikke kun har købt 25 procent af aktierne i Manchester United. Det gik de første meldinger ellers på.

Her kan du læse det præcise procentantal, som den britiske rigmand nu ejer af Manchester United. 

Lige nu er der indgået en aftale mellem Glazer-familien og Ratcliffe om opkøbet, men Premier League skal stadig godkende hele processen. Potentielt set kan det tage op mod otte uger, inden det er på plads. 

I mellemtiden er det stadig Glazer-familien, der har fuld kontrol over klubben. Ratcliffe og hans folk skal dog konsulteres omkring beslutninger som transfers og trænerfyringer. 

Her kan du læse historien om en Manchester City-signing, som troede, at han havde skrevet under med Manchester United.

Annonce