Glæd jer, Liverpool-fans: Klopp-dokumentar er på vej
De seneste dage har formentlig været hårde for de fleste Liverpool-fans.
I fredags annoncerede Jürgen Klopp en bombe, da han meldte ud, at han forlader klubben efter denne sæson – selvom kontrakten først stod til at udløbe i 2026.
Siden udmeldingen har det været det helt store samtaleemne i den engelske presse, hvor der også bliver spekuleret i, hvem der erstatter ham.
Liverpool spiller deres sidste hjemmebanekamp den 19. maj, hvor de møder Wolverhampton på Anfield.
Det kan dog ende med, at Liverpool spillere senere, hvis de kvalificerer sig til FA Cup-finalen eller Europa League-finalen.
Den sidste måned kan dermed blive meget interessant for Liverpool og Jürgen Klopps vedkommende, og nu kan Daily Mirror afsløre, at Liverpool-fans kan komme bag kulisserne i tyskerens sidste tid i klubben.
Et TV-hold har fået tilladelse af klubben og Jürgen Klopp til at komme helt tæt på managerens sidste tid i Merseyside-klubben, og det vil der til sidst komme en dokumentar ud af.
Det meldes ikke, om dokumentaren vil komme på en streamingtjeneste som eksempelvis Netflix, eller om den vil udkomme på klubbens egne kanaler.