Glade Arsenal-fans: Dropper kontroversiel aftale
Efter en længere årrække er det snart slut med en kontroversiel aftale, som Arsenal har indgået med en stor sponsor.
Fredag har The Gunners således annonceret en aftale med virksomheden Deel, som bliver klubbens nu HR-partner.
Ifølge The Athletic overtager Deel samtidig det partnerskab, som Premier League-klubben har haft med Visit Rwanda gennem otte år.
Partnerskabet med Visit Rwanda, der har varet i otte år og slutter efter sæsonen, er blevet betegnet som kontroversielt.
Allerede i sidste måned kunne Premier Leagues førerhold melde ud, at man afslutter samarbejdet med Visit Rwanda efter denne sæson, og blandt mange af klubbens fans vakte det stor begejstring.
En rundspørge viste for nylig, at mere end 90 procent af fansene ønskede, at partnerskabet med Visit Rwanda blev afsluttet.
Utilfredshed med Arsenal-sponsor
Aftalen har givet London-klubben omtrent 90 millioner kroner årligt, og Visit Rwanda har prydet det ene ærme på Arsenals spillertrøjer de seneste år.
Regeringen i Rwanda er blevet anklaget for en række overtrædelser af menneskerettighederne, og samtidig har landet også støttet M23-millitsen i nabolandet Congo, som heller ikke har vakt begejstring.
Efter denne sæson kan Arsenal-fansene dog glæde sig over, at det er slut med Visit Rwanda, mens Deel i stedet tager over.



















