Glad Poyet: Vi forsvarede for vores liv
Chelsea havde klart flest forsøg mod mål i dagens kamp, men i store perioder af kampen, havde José Mourinhos hold problemer med at skabe det helt store. De få gange, gæsterne kom frem til noget, så stod Costa Pantilimon bundsolidt i The Black Cats' bur.
Holdets manager Gustavo Poyet var stolt af sine spilleres psætation efter kampen på The Stadium of Light.
– Mine spillere forsvarede som om det gjaldt deres liv, siger Poyet til Sky Sports og fortsætter:
– Det var en dag, hvor modstanderen kunnne have spillet i tre timer og stadigvæk have haft svært ved at score. Vi vidste, at det ville blive en svær kamp, det er klart. Vi prøvede bare at stå kompakt på banen og jeg er meget glad for vores præstation, fastslår uruguayaneren.
Sunderland er med dagens point placeret på Premier Leagues 13. plads.
