Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glad Giroud: Lampard er den helt rette mand til jobbet

Af Kalle Thue Gregersen
14.07.2019 Kl. 14:29
Chelseas Olivier Giroud er overbevist om, at Frank Lampard er den rette mand for The Blues, som er i en vanskelig situation.

Maurizio Sarri nåede blot én sæson i spidsen for Chelsea, da han havde et ønske om at vende hjem til Italien, hvilket Juventus valgte at imødekomme.

Chelsea valgte derfor at ansætte Frank Lampard på en treårig aftale, og den beslutning er angriberen Olivier Giroud glad for. 

– Jeg elsker hans energi og hans ønske om at vinde og forbedre sig hver evig eneste dag, sagde franskmanden til Radio 5 Live Sports Extra

– Vi træner meget hårdt med høj intensitet. 

Chelsea er i de næste to transfervinduer ramt af transferkarantæne, og Giroud tror, at Lampard er den rette mand for Chelsea under disse omstændigheder.

– Jeg synes, han er denne mand til jobbet. Han er i bund og grund en sand Chelsea-legende. 

– Vi tror alle på, at hans kvaliteter kan forbedre holdet, og transferkarantænen er en god mulighed for de unge spillere, der får lov til at vise, hvad de kan.

– Nu glæder vi os bare til at spille den første kamp i Premier League. 

Lampards første kamp som Chelsea-manager i Premier League er mod Manchester United den 11. august. 

Annonce