Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giver holdkammeraterne baghjul: United-spiller løber fem kilometer på rekordtid

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.04.2020 Kl. 11:23
På den halvlange distance er der ingen Manchester United-spillere, der kan hamle op med Scott McTominay.

Formen skal holdes ved lige, selvom Premier League er suspenderet, og det har fået flere Premier League-stjerner til at nominere hinanden til at løbe fem kilometer –  i en god sags tjeneste, da man samtidigt donerer penge til bekæmpelsen af coronavirussen.

Udfordringen går også sin gang i Manchester United-truppen, men en mand er hurtigere på distancen end alle andre, nemlig Scott McTominay.

Det fortæller Daniel James, som ikke har stor tiltro til, at han slå midtbanespilleren af pinden.

– Mange af gutterne har været ude for at løbe og sendt tiderne ind. Det er godt med lidt konkurrence, men Scott vinder lige nu, og jeg tror ikke, der er nogen andre, der kan overgå ham, siger James til Manchester Evening News.

Formentligt ikke. Her til morgen lagde den skotske midtbanespiller nemlig et billede op, som viste, at han havde fuldført de fem kilometer på 16.01 minutter.

Det svarer til, at McTominay løber 18,75 kilometer i timen eller en kilometer på 3,2 minutter.

 

Annonce