Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Given: Sterling har mere at byde på
Med 18 mål og 11 assists i den netop overståede Premier League-sæson var Raheem Sterling en af de farligste spillere for Manchester City.
Den flotte sæson har ligeledes resulteret i en udtagelse til det engelske landshold, der senere på sommeren drager til VM i Rusland.
Men spørger man den tidligere Manchester City-målmand, Shay Given, så har man endnu ikke set alt, hvad Raheem Sterling har at byde på.
Ifølge irren er der nemlig mere i vente fra den 23-årige englænder.
– Han har arbejdet meget hårdt med Pep Guardiola og trænerstaben for at forbedre sig, udtaler Shay Given ifølge Premierleague.com.
– Han er stadig meget ung, og jeg tror, at der er mere i vente fra ham i de kommende sæsoner, fortsætter Given.
Annonce