Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giroud om Arsenal-afsked: Let beslutning

14.04.2018 Kl. 06:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea manglede i vinters en backup til Alvaro Morata, og selvom Olivier Giroud næppe var deres førstevalg, så endte han med at skifte til Stamford Bridge på transfervinduets sidste dag.

Dermed sluttede 5,5 år i Arsenal, hvilket i nutidig fodboldspillerterminologi er lang tid i samme klub. Den 31-årige angriber ser sig dog ikke tilbage og er glad for skiftet.

– Da jeg havde muligheden for at tage til Chelsea og blive i Premier League, var beslutningen let at tage.

– Arsenal-tiden er et overstået kapitel, og nu er det tid til et nyt kapitel i min karriere. Nu er jeg 100 % fokuseret på The Blues og om at nå vores mål.

– Jeg er i den bedste engelske klub i nyere tid, da Chelsea har vundet flere trofæer end nogen anden. Chelsea er en kæmpe klub, og vi vil være med omkring titlen hvert år, har Giroud fortalt The Sun, hvor han dog indrømmede, at konkurrencen har været meget hård i år.

– Konkurrencen har åbenlyst været den hårdeste i år, hvor Manchester City, Liverpool, Manchester United og selv Arsenal har gjort det godt.

Olivier Giroud har endnu sit første Premier League-mål for Chelsea til gode, mens han har nettet en enkelt i FA Cup-sejren på 4-0 over Hull tidligere på året.

Annonce