Giroud: Dejligt med Campbell-succes
Joel Campbell kom på måltavlen og udbyggede dermed sin scoringstotal for denne sæson, da Arsenal lørdag slog Sunderland med 3-1.
Scoringen glædede især Olivier Giroud, som ved, at costaricaneren har haft en svær tid i klubben.
– Jeg er glad på hans vegne, fordi han får mulighed for at vise prøver på sit talent, sagde franskmanden til journalisterne efter opgøret.
– Han er en fantastisk fyr, som er meget generøs på banen, fordi han aldrig giver op. Det har ikke altid været let for ham, men jeg har altid snakket med ham og opmuntret ham, og når han spiller sådan her, er han en vigtig spiller for os.
– Vi kommer, forhåbentlig, til at se mere fra ham, slutter Giroud om sin holdkammerat.
Campbell formåede tidligere på sæsonen at score mod Swansea.
Efter sejren over Sunderland indtager The Gunners nu en foreløbig andenplads i tabellen.