Girona-ejer afviser rygter: Chelsea har ikke budt
Girona er storspillende i La Liga i denne sæson.
Her indtager det catalanske mandskab en aktuel andenplads i La Liga á point med Real Madrid på førstepladsen.
Onsdag aften blev det til en 4-3-sejr over Atlético Madrid trods det faktum, at Alvaro Morata scorede hattrick for udeholdet.
Gironas nylige succes har naturligvis kastet interesse for mange af holdets spillere af sig.
Aleix Garcia rygtes til FC Barcelona, Savio rygtes til Manchester City og Artem Dovbyk er senest blevet rygtet til Chelsea.
Men Girona-ejer Pere Guardiola, hvis bror i øvrigt er Pep Guardiola, nedtoner nu spekulationerne.
– Der er ingen bud. Det er alt sammen rygter. Vi har ikke bud på nogen af dem.
– Ikke fra Barcelona for Aleix, ikke fra Chelsea for Dovbyk. Ikke på nogen.
– Og vi har heller ikke nogen intention om at sælge nogen af dem. Tingen er, at journalister virkelig elsker transfervinduet.
– Sandheden er, at vi har en god trup. Normalvist ville disse ting ske i slutningen af transfervinduet, men folk har lagt mærke til os, fordi vi gør det godt, siger Pere Guardiola i et interview med Relevo.
Chelsea har gjort det til en prioritet at hente en angriber i dette transfervindue. Der skal dog sælges spillere, før det kan lade sig gøre.