Gik amok på Liverpool-fan: UEFA straffer Diego Simeone
Det kommer til at få konsekvenser for Atlético Madrid-bossen Diego Simeone, der så rødt mod Liverpool i Champions League-regi.
Liverpools dramatiske 3-2 sejr over spanierne onsdag aften fik nemlig en kontroversiel eftersmag.
Gæsternes cheftræner, Diego Simeone, mistede fatningen, da Virgil van Dijk sikrede hjemmeholdet sejren i overtiden.
Den iltre argentiner endte i klammeri med sikkerhedsvagter på sidelinjen og fik efterfølgende et rødt kort.
Efterfølgende indrømmede cheftræneren sin fejl, men forklarede, at hans reaktion kom efter 90 minutters fornærmelser fra en tilskuer.
– Der er meget snak om at passe på, men de (fansene, red.) fornærmede mig igennem hele kampen bag bænken.
– Og jeg kan ikke sige noget, da jeg er træner. Min reaktion er selvfølgelig ikke berettiget, jeg fornærmede ham. Men det var 90 minutter, hvor jeg blev fornærmet hele tiden, sagde Simeone ifølge The Athletic.
Nu kan der vanke en længere pause fra sidelinjen for den fodboldpassionerede argentiner, der også fik en karantæne tilbage i 2018, som sendte ham i skyggen i tre spilledage.
Sejren til Liverpool sender dem godt fra land i den fineste europæiske turnering, mens The Reds også har maksimumpoint efter de første fem runder af Premier League.
Nu er det kommet frem, hvordan Danmark stemte ved Ballon d’Or.
Fik du læst: Her er alle vinderne fra Ballon d’Or-uddelingen 2025.
Lamine Yamal blev snydt – nu går faren helt amok.


















