Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gik amok: Nu undskylder Erling Haaland

Af Emil Plovgaard
10.09.2025 Kl. 20:51

Erling Haaland gik målamok, da Norge tirsdag knuste Moldova med 11-1 i VM-kvalifikationen.

Den 25-årige nordmand, der er på kontrakt hos Manchester City, leverede en ikonisk præstation, da han med sine fem mål og to oplæg var stærkt medvirkende til, at Norge sejrede ret markant.

Præstationen kunne næsten ikke komme på et bedre tidspunkt for Pep Guardiola, da Erling Haaland i den grad beviser, at han er klar til weekendens Manchester-derby mod United.

Nordmanden scorede hattrick inden for 32 minutter og leverede flere mål i det 52. og 83. minut, mens han også lagde op til to mål i Norges svendestykke.

Resultatet betyder, at Norge er nummer 1 i VM-kvalifikationsgruppen I med fem sejre ud af fem mulige, 24 scorede og blot tre indkasseret.

Erling Haaland undskyldte flere gange overfor Moldovas målmand, Cristian Avram.

Det fortæller Avram selv til pressen.

– Han sagde, at det ikke var min skyld.

– Han undskyldte overfor mig, fordi han var så hurtig til at score målene. Han sagde, at de var nødt til at klø på på grund af målforskellen, siger Avram i et interview med Daily Mail.

Netop målforskellen kan vise sig at blive afgørende for Norge, og derfor bankede Erling Haaland bare løs uden omtanke for sine modstandere.

Skulle Norge lykkes med at kvalificere sig til VM, vil det være første gang siden 1998, at landet er med til et verdensmesterskab.

Der resterer tre kampe tilbage i gruppespillet, og Norge kan derfor selv afgøre sin skæbne. Italien og Israel følger efter Norge, og de har begge ni point hver.

Samtidig forlyder det, at Steve Cooper henter et kendt ansigt til Brøndby. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce