Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giggs satser stadigvæk på sjetteplads

10.05.2014 Kl. 13:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Selvom der går masser af rygter om, at Louis Van Gaal bliver ny manager i Manchester United, afslutter Ryan Giggs sæsonen i spidsen for De Røde Djævle. Giggs har spillet for klubben siden 1991, og ikke i en eneste sæson siden dengang har waliseren oplevet en sæson uden europæisk fodbold.

Og selvom Europa League er noget mindre attraktivt end Champions League, vil 40-årige Giggs alligvel foretrække den lille, europæiske turnering fremfor ingenting.

– Jeg fastholder mit standpunkt; vi vil i Europa. Vi kan kun nå Europa League, og vi vil forsøge at kvalificere os dertil, udtaler han ifølge Sky Sports og tilføjer:

– Det ville have været i vores egne hænder, hvis vi havde besejret Sunderland, fordi Tottenham tabte til West Ham. Det var skuffende for os.

Giggs uddyber samtidig, at han ikke ved, hvad der skal ske efter slutningen af denne sæson.

– Jeg tager på ferie ligeså snart sæsonen slutter og diskutterer med venner og familie, hvad der skal ske. Det er ikke noget, jeg tænker så meget over i øjeblikket, men det kommer jeg til.

Manchester United skal en tur til Southampton i sidste spillerunde, mens Tottenham tager imod Aston Villa.

Annonce