Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giggs overbevist om Martials potentiale

11.03.2017 Kl. 16:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Anthony Martial bør indgå i Manchester Uniteds startopstilling, selvom han ikke har leveret dét, man kunne forvente. Sådan lyder opfordringen fra den tidligere Manchester United-spiller, Ryan Giggs, der fortsat nærer tiltro til den unge franskmand.

Anthony Martial leverede ellers en fornem debutsæson i fjor, hvor han i en alder af blot 20 år noterede sig for hele 17 sæsontræffere. Med det udgangspunkt var forventningerne tårnhøje forud for den indeværende sæson, men franskmandens præstationer har dog været præget af manglende kontinuitet.

Ryan Giggs er dog ikke i tvivl om, at Martial besidder et stort talent, der nok skal blive indfriet.

– Han er stadig en ung spiller, og den anden sæson er altid svær, udtaler Ryan Giggs, der ser Martials nedadgående formkurve som en naturlig udvikling.

– Det er sket for så mange unge spillere. Jeg synes stadig, han er en spændende spiller og en match-winner. Hvis det stod til mig, så startede han inde. Han bliver kun bedre, siger waliseren, der samtidig knytter et ord til Jose Mourinhos første tid som Manchester United-manager.

– Jeg synes, at han har gjort det udmærket. Han havde en langsom start, og det er altid svært. Hvis du kigger på Joses karriere, har han beskæftiget sig med lignende mandskaber som Porto, Chelsea og Inter. 

– I United er han blevet tildelt en stærk trup, men jeg synes, at han har svært ved at finde en fast startopstilling. Han er dog langsomt ved at finde sine foretrukne 11-12-13 spillere, men problemet ligger i den langsomme start, han fik. De andre mandskaber kom hurtigt fra start, og nu skal han forsøge at indhente dem, siger Ryan Giggs. 

 

 

 

Annonce