Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giggs: Mata har vundet Mourinhos tillid

20.11.2016 Kl. 14:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Juan Mata skiftede i januar 2014 fra Chelsea til Manchester United. Årsagen var, at den spanske kreatør ikke indgik i Jose Mourinhos planer, da han var manager for The Blues. Derfor blev der også sat spørgsmåltegn ved Juan Matas rolle, da den portugisiske blev præsenteret i Manchester United forud for denne sæson. 

Den spanske landsholdsspiller blev da også sat på bænken i starten af sæsonen, men som sæsonen er skredet frem, er Juan Mata blevet en fast del af Jose Mourinhos startformation.

Den tidligere Manchester United-spiller Ryan Giggs glæder sig over Matas præstationer for De Røde Djævle og mener, at spanieren har vundet Mourinhos tillid:

– Jeg tror på, at Juan Mata har vundet Jose Mourinhos tillid. Han er en rigtig god fodboldspiller og meget professionel, siger waliseren til Sky Sports og uddyber: 

– Juan Mata har en rigtig fodboldhjerne og han nyder godt af, at spillere som Antonio Valencia og Marcus Rashford kan løbe i dybden.

– Derudover har han spillere som Ander Herrera og Paul Pogba til at dække store dele af midtbanen, så han ikke skal bruge unødvendige kræfter og i stedet kan koncentere sig om spillet på den sidste tredjedel af banen, slutter Ryan Giggs. 

Annonce