- Giggs ekstatisk over managertjans
Efter ni katastrofale måneder i spidsen for Manchester United sluttede mareridtet igår for den skotske arvtager, David Moyes, der blev tildelt en fyreseddel af de forsvarende Premier League-mestre.
Kort efter udnævnte klubben klublegende- og koryfæ, Ryan Giggs, som midlertidig manager i den resterende del af sæsonen, og den mulighed har gjort den walisiske troldmand ekstatisk, fortæller hans mentor og ven, Eric Harrison, der var en del af staben bag den fabelagtige Class of 92 hos Manchester United.
– Jeg snakkede med Ryan denne morgen, og han er fuldstændig ekstatisk. Han kommer til at tage Paul Scholes og Nicky Butt med sig – de tre musketeer, meddelte Harrison tidligere på dagen til talkSPORT.
– Der vil naturligvis være en anderledes atmosfære til træning, og på Old Trafford, hvor fansene virkelig vil tage del i glæden. Så snart Ryan kommer ud på banen første gang, vil Old Trafford eksplodere, erklærede Eric Harrison.
Tidligere på dagen blev det bekræftet af Ryan Giggs og Manchester United, at klubikonet Paul Scholes har fået en vigtig rolle i staben, og den rødgarnede playmaker er dermed tilbage på Carrington efter et længerevarigt fravær under David Moyes.