Giggs: Disse profiler skal underholde Uniteds fans
Manchester United hentede en flot andenplads i ligaen i sidste sæson, og var nærmeste forfølger til Manchester City, der dominerede ligaen.
Alligevel vil Jose Mourinho angiveligt handle ind til sommer, hvor man angiveligt vil forstærke truppen på flere positioner.
I den forbindelse har der også været forlydenheder om spillere, der skulle den anden vej, og Paul Pogbas fremtid har til tider virket usikker.
Nu modtager han dog støtte fra en klublegende i form af Ryan Giggs, der mener at han skal være én af dem, der underholder Uniteds fans. Det siger han ifølge Goal.
– For det første, så har jeg altid selv været en fan. Jeg var selv en spiller, der gerne ville underholde fansene, og få dem op at stå. Jeg vil se spændende spillere. Jeg vil se Rashford, jeg vil se Martial, og jeg vil se Pogba prøve ting af. Det var dét, jeg selv prøvede på at gøre, da jeg spillede, lyder det fra Giggs.