Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gigantklub vil hente Rodri

28.08.2024 Kl. 20:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rodri har endnu ikke været i aktion for Manchester City i indeværende sæson.

Det skyldes naturligvis den skade, han pådrog sig under sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Læs også: Manchester City forhandler med Benfica

Inden Premier Leagues tilbagevenden fortalte Manchester Citys manager, Pep Guardiola, at Rodri endnu ikke havde været tilbage på træningsbanen.

– Han trænede ikke. Jeg har ikke set ham endnu. Jeg tror, han føler sig godt tilpas, men han er nødt til at vende tilbage til træning. Vi må se, når han begynder at træne igen i forhold til, hvordan hans krop klarer det. Der er ingen chance for, at han spiller, forklarede Guardiola.

Rodri ventes dog at være klar til den næste Premier League-kamp ude mod West Ham på lørdag.

Det kan dog være hans sidste sæson for The Cityzens, for ifølge den engelske journalist Duncan Castles gør Real Madrid klar til at hente den defensive midtbanespiller i sommeren 2025.

City vil dog forsøge at forbedre Rodris kontrakt og samtidig lande en forlængelse med spanieren.

Rodri forlængede senest sin kontrakt med klubben i 2022, og hans nuværende aftale udløber i 2027.

Rodri blev hentet til klubben fra Atlético Madrid i 2019, og han må uden tvivl regnes som en af de bedste forretninger, klubben har gjort sig på transferfronten i nyere tid.

Han spillede en stor rolle, da klubben vandt The Treble i 2022/23-sæsonen og scorede også sejrsmålet i Champions League-finalen i 2023.

Læs også: Cancelo forlader Manchester City

Skulle 28-årige Rodri skifte til Real Madrid, vil han med stor sandsynlighed blive en del af en i forvejen stærk midtbane med Fede Valverde, Jude Bellingham, Eduardo Camavinga og Aurelien Tchouameni på holdet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce