Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gigantklub drømmer om Virgil van Dijk

Af Morten Jørgensen
21.12.2024 Kl. 13:08

Virgil van Dijk har længe været at regne som en af de allerbedste forsvarsspillere i verden. 

Hollænderen har styret det centrale forsvar i Liverpool med elegance og autoritet, men fremtiden er uvis. 

Til sommer har den store stopper kontraktudløb, og selvom Liverpool har tilbudt ham en forlængelse, er den endnu ikke underskrevet. 

Læs også: Stjernespiller siger ja til Liverpool-skifte

Om mindre end to uger kan udenlandske klubber frit tage kontakt til Virgil van Dijk og forhandle med ham. 

Det er der tilsyneladende en vis interesse for at gøre hos storklubben Real Madrid. For ifølge Marca drømmer klubben om at hente den hollandske landsholdsspiller. 

En langvarig skade til Eder Militao har givet den spanske kongeklub en udfordring i det centrale forsvar. Samtidig har David Alaba også været ramt af en alvorlig skade. 

Derfor har det spanske medie, der dækker Real Madrid tæt, også beskrevet, hvordan van Dijk er en drømmespiller. 

Real Madrid er dog formentlig også godt klar over, at han muligvis forlænger i Liverpool. Derfor har klubben også kig på et alternativ til ham. 

Læs også: TV-oversigt for Premier League til jul og nytår

Det er den tyske forsvarsspiller Jonathan Tah, som også har kontraktudløb efter denne sæson. Leverkusen-spilleren rygtes også til blandt andre Barcelona og Bayern München. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce