Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gigantisk prisstigning: United ødelægger Zaha-handel for Arsenal

29.06.2019 Kl. 20:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wilfried Zaha vil have Arsenal, og Arsenal gengælder følelsen.

Men som med Romeo og Julie ser det ud til at blive ulykkelig kærlighed, for Manchester Uniteds indkøb af Aaron Wan-Bissaka har næsten med garanti gjort det umuligt for The Gunners at hente den ivorianske winger.

Det skriver The Times.

Under forhandlingerme om Aaron Wan-Bissaka blev det blandt andet diskuteret, om Manchester United som en del af handlen ville ophæve den videresalgsklausul, som klubben i sin tid indgik med Crystal Palace.

The Eagles købte tilbage i 2015 Zaha for blot £3 millioner. Set i bakspejlet ligner det en dårlig aftale for Manchester United, men klubben var kloge nok til at indsætte en klausul, der sikrer dem 20 procent af de penge, som Palace tjener på et fremtidigt salg af stjernen.

Og her opstår problemet. Wilfried Zaha var allerede dyr.  Der er rygter om, at Crystal Palace tidligere forlangte hele £70 millioner for ivorianeren.  Men videresalgsklausulen blev aldrig ophævet som en del af Wan-Bissaka-handlen, selvom det var på tale ved forhandlingsbordet, og derfor kræver Crystal Palace reelt set endnu mere for Zaha i dag.

Skal man tro The Times, så forventer Roy Hodgsons klub at kunne tjene £70 millioner –  men det er efter, at Manchester United har fået sin andel på 20 procent. Derfor skulle den faktiske pris for Zaha være på hele £88 millioner.

Wilfried Zaha har selv anmodet om en transfer, men da han sidste sommer forlængede sin kontrakt frem til 2023, er Crystal Palace slet, slet ikke nødsaget til at bukke under for hans pres.

Derfor skal der formentligt store penge på bordet, og de er en mangelvare hos Arsenal denne sommer. Klubben har angiveligt £45 millioner som transferbudget, hvilket kan øges ved at sælge spillere.

Problemet er bare, at det er nemmere sagt end gjort, for Arsenals nuværende spillere er ikke synderligt eftertragtede.

Mesut Ózil og Henrikh Mkhitaryan er til salg, men de tiltrækker ganske lille interesse. Så er det Pierre-Emerick Aubameyang, som angiveligt også skulle være til salg ifølge nye rygter, men Manchester United og Liverpool skulle ikke være efter ham.

Samtidigt håber Arsenal på at kunne tjene hele £56 millioner på angriberen, hvilket formentligt afskrækker de fleste kinesiske klubber, som ikke længere bare køber det første og det bedste, som de ser, for store penge.

Ergo ser Operation Zaha for Arsenal altså ganske kompliceret ud lige nu.

 

Annonce