Gigant vil købe Gustav Isaksen
Den danske landsholdsspiller Gustav Isaksen er en spiller, som større klubber end Lazio har fingrene ud efter.
Sådan lyder meldingen fra den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio, som Tipsbladet har talt med om den tidligere FC Midtjylland-spiller.
Til mediet kan Gianluca Di Marzio, at der er stor interesse for den danske kantspiller, og der bliver nævnt én konkret klub.
– Der er mange klubber, der følger Isaksen og er meget interesseret i ham. Inter vil have ham, men han er meget glad for at være i Lazio, siger journalisten, som beskæftiger sig rigtig meget med transfers i italiensk fodbold.
Gustav Isaksen har et stort navn i Italien
Det er langt fra første gang, at den 24-årige kantspiller bliver nævnt i samme sætning som storklubben Inter, der også tidligere har været meldt interesseret i den danske landsholdsspiller.
Gustav Isaksen kom til Lazio fra FC Midtjylland i sommeren 2023, og han har siden vist pænt frem for den italienske hovedstadsklub.
Denne sæson har dog været problematisk for de hurtige offensivspiller, som først døjede med kyssesyge, inden han nu er ukampdygtig med en skade.
Han er i denne sæson noteret for 11 kampe med to scoringer til følge, og hans kontrakt med Lazio løber til sommeren 2028.
Samtidig er den danske cheftræner i Tottenham Thomas Frank blevet hyldet.



















