Giaccherini: Vi er frustrerede
Sunderland indtager stadig rollen som prygelknabe i Premier League, og sommertilgangen Emanuele Giaccherini meddeler forud for opøgret, at spillerne er frustrerede på dem selv og hinanden.
Sunderland har mildest talt fået en rædderlig start på årets Premier League, og har således blot skaffet sig et enkelt point indtil videre. Den total skal øges, når Tyne-Wear derbyet løber af stablen på søndag mod Newcastle, og forud for opgøret fortæller klubbens italienske tilkomst Emanuele Giaccherini, at spillerne skal lade deres frustrationer gå ud over rivalerne på søndag.
– Vi er sure på os selv, og sure på hinanden, for vi leverede ikke en god præstation (mod Swansea, red). Specielt anden halvleg var forfærdelig, fortæller italieneren til Shields Gazette.
– Men jeg tror ikke, at vrede er en dårlig ting, for det viser, at vi har passion. Det er vigtigt nu, at vi bruger vores vrede på den rigtige måde, og at vi har kontrol over den, så vi kan bruge den til at skaffe os den sejr, som vi har brug, fortsætter italieneren, og meddeler videre, at han udmærket kender til den berygtede Tyne-Wear derby.
– Jeg kender til derbyet – jeg ved det er ligesom Roma mod Lazio. I Rom, uanset hvem der taber derbyet, så står det skidt til, og jeg ved det fungerer på samme måde her.
– De nye spillere hos Sunderland får altid hurtigt fortalt, hvor vigtigt derbyet egentligt er.
Mens Sunderland har fået en forfærdelig start på ligaen er det gået anderledes hos søndagens rivalmodstander Newcastle, der indtager en respektabel 10. plads.