Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard undrer sig ikke over Rodgers' skifte til Leicester

26.02.2019 Kl. 11:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi får formentlig også Steven Gerrard at se på trænerbænken i Premier League en dag, men i første omgang må Liverpool-legenden se til, mens hans tidligere træner og nuværende konkurrent i Celtic, Brendan Rodgers, efter alt at dømme skifter til Leicester.

Claude Puel blev fyret søndag, og Leicester arbejder med lynets hast på at indgå en aftale med den tidligere Liverpool-træner.  Celtic har sågar bekræftet, at forhandlinger finder sted mellem nordireren og Premier League-klubben.

At Rodgers vender tilbage til den bedste engelske fodboldrække kommer ikke som en overraskelse for Gerrard.

– Det ser ud til, at tilbuddet har været for tillokkende. Han kunne have sagt nej til muligheden for at diskutere et skifte til Leicester, fortalte Gerrard til sit pressemøde for morgendagens kamp mod Dundee.

– Jeg er ikke overrasket. Disse skifter sker. Brendan har gjort det umådeligt godt i Celtic gennem de seneste par år, så det er ingen overraskelse, at andre klubber har holdt øje med ham og ønsker hans service.

 

Annonce