Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard udelukker ikke udlandseventyr og Liverpool-exit

31.07.2014 Kl. 14:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brendan Rodgers udtalte for nyligt, at Liverpool vil tilbyde anfører, Steven Gerrard, en ny kontrakt snarest. 

Englænderens kontrakt med Liverpool udløber næste sommer, men "Captain Fantastic" har endnu ikke været i dialog med klubben om en kontraktforlængelse. 

– Brendan (Rodgers, red.) har nævnt det et par gange i pressen, men der har ikke været nogen samtaler om en ny kontrakt, fortæller Gerrard til Liverpool Echo.

– Jeg forsøger ikke at få klubben til at komme i gang eller noget. Jeg er sikker på, at vi nok skal få snakket sammen i fremtiden, men vi må vente at se.

Gerrard tager hul på sin 17. Premier League-sæson den 17. august, når Liverpool får besøg af Southampton på Anfield i første runde af den nye Premier League-sæson. Den 34-årige Liverpool-legende håber ikke, at den kommende sæson bliver hans sidste i klubben.

– Jeg håber, at jeg bliver her mere end et år, selvfølgelig gør jeg det, men nu handler det om den kommende sæson, fortsætter Gerrard.

– Jeg kan kun snakke om det, jeg har tilbage af min kontrakt, og det er et år. Det kan være min sidste sæson, jeg ved det ikke. 

– Jeg skal være med til at kæmpe om hvert et trofæ, og jeg vil give alt, hvad jeg har.

36-årige Frank Lampard har netop skiftet Chelsea ud med New York City, efter 13 års tro tjeneste. Gerrard udelukker ikke at gå i sin to år ældre landsmands fodspor og tage på udlandseventyr i karrierens sidste dage. 

– Jeg tror, at Frank (Lampard, red.) tog en god beslutning. Han er 36 år gammel og har haft en fantastisk karriere. Jeg tror ikke, han havde meget mere at bevise i England. 

– Han har slået rekorder i Chelsea og vundet alt med dem. Jeg tror, det er et perfekt skifte for ham.

– En dag sker det måske for mig, jeg ved det ikke. Jeg har egentlig aldrig diskuteret det med nogen eller tænkt på det. 

– Måske vil jeg en dag rejse væk fra Liverpool i en kort periode og prøve noget andet. Men jeg har ikke tænkt meget over det, slutter den tidligere engelske landsholdskaptajn.

Steven Gerrard fik sin debut for Liverpool tilbage i 1998. Siden har han spillet 669 kampe og scoret 173 mål i alle turneringer. I den engelske landsholdstrøje blev det til 114 optrædender med 21 mål til følge.

Annonce