Gerrard: Real Madrid-bænkning gjorde udslaget i exit
Steven Gerrard annoncerede i starten af januar, at han ville forlade Liverpool efter 17 års tro tjeneste i barndomsklubben.
Kaptajnen fortæller, at bænkningen i Champions League på Santiago Bernabeu gjorde, at han efterfølgende overvejede sin fremtid.
– På dette tidspunkt tænkte jeg meget på, hvad der skulle være det næste for mig, fordi jeg havde haft nogle samtaler med Rodgers, der fortalte, at han ville begynde at rotere og sørge for at holde mig frisk, fortæller Gerrard i en BT Sport-dokumentar.
– "Jeg vil ikke, at du spiller tre kampe om ugen, for så bliver du slidt" og ting som dette sagde Rodgers. Denne situation var lidt unik, fordi det var Real Madrid, og jeg gerne ville spille.
– Jeg blev fortalt, at jeg ikke fik spilletid. Med tanke på holdet, truppen og mit forhold til Brendan, accepterede jeg det. Jeg sad knust på bænken, fordi jeg så gerne ville spille. Det pressede mig på sin vis til at tage en beslutning om at prøve noget andet, slutter Gerrard.
Var det en rigtig beslutning af Rodgers at dosere Gerrard?