Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard pudser advokater på Diouf

16.09.2015 Kl. 09:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sin nye selvbiografi 'My Story' bliver El Hadji Diouf kåret til at være Liverpools dårligste signing nogensinde af Steven Gerrard.

Det har El Hadji Diouf ikke været helt tilfreds med, og han har efterfølgende beskyldt Steven Gerrard for ikke at kunne lide sorte spillere – medmindre de er engelske spillere.

– Alle så, hvordan han (Gerrard, red.) gjorde livet svært for Mario Balotelli. Jeg advarede ham. Liverpool er ikke et hold, der byder sorte spillere velkommen, medmindre de er engelske. Man har ikke en chance, siger han ifølge Le10 Sport.

– Det er almen kendt. Gerrard har aldrig kunne lide sorte spillere. Da jeg var i Liverpool, viste jeg ham, at jeg var sort og ikke var engelsk. Jeg viste mod. I al den tid jeg var i Liverpool, undgik Steven Gerrard at kigge mig i øjnene, slutter han.

Disse beskyldninger har Steven Gerrard afvist, og nu skriver Daily Telegraph, at han nu vil sætte sine advokater på sagen.

Liverpool hentede El Hadji Diouf for £10 millioner i Lens og blev noteret for tre mål i sine 53 Premier League-kampe for The Reds.

Annonce