Gerrard om sin værste tackling: Måtte syes i min penis
Daily Mail er kommet i besiddelse af Steven Gerrards bog, hvor de har fået tilladelse af Liverpool-legenden til at udgive udpluk fra bogen.
De bringer bl.a. en historie fra en kamp mod Bournemouth sidste år, hvor Steven Gerrard fik en flænge på sin penis.
– Jeg fik en flænge på min penis, og jeg måtte syes sammen på en uromantisk eftermiddag i Bournemouth sidste år. Jeg forsøgte at lukke en kantspiller ned ved at blokere for indlægget, men så kunne jeg mærke, at det stak i de nedre regioner. Jeg tænkte: "F**, det føles ikke rigtig. Det stak som en sindssyg".
– Flængen så rimelig slem ud – lige i midten. Der var en del blod. Jeg skulle have fire sting, og de andre drenge var ved at dø af grin.
– Man kan lave jokes om centimeter, stingene og mine fremtidige præstationer på hjemmefronten. Jeg kunne have smilet til drengene, men jeg kunne have kvalt dem allesammen. Lægen og jeg ledte efter et stille sted, men Bournemouths lægerum havde travlt, og jeg satte mig ned, mens børn kom hen og ville give mig et håndtryk.
– De måtte have tænkt, at jeg var genert. Herefter foreslog lægen, at vi 'hellere måtte komme videre med det', og jeg tænkte, at der var absolut ingen chance for, at jeg ville vise min penis foran et publikum. Læge, Andy Massey, fik alle ud af rummet, og jeg tog mine underbukser af og fik et sidste kig.
– Av. Jeg håbede ikke, at jeg skulle sige farvel til en gammel ven. Jeg ville helst ikke se på det, da han skulle fixe det. Lægen havde allerede lappet Skrtels hoved sammen, og nu skulle han reparere min penis.
– Da jeg havde fået bandagen på for at beskytte mod infektion, spurgte jeg: "Kan jeg spille mod Everton på tirsdag?".