Gerrard om Liverpool-stjerne: "Han er ringe"
Steven Gerrard var så benhård som anfører i Liverpool, at han ifølge en tidligere holdkammerat ikke tøvede med at stemple nye millionkøb som “ringe” allerede efter én enkelt træning.
Det fortæller Peter Crouch, der i sin tid delte omklædningsrum med både Gerrard og Jamie Carragher i den engelske storklub.
Ifølge Crouch satte duoen barren ekstremt højt og krævede det maksimale af nye spillere.
– Hvis du vil spille for Liverpool, skal du have en vis udstråling og et højt niveau. Hvis du ikke lever op til det, fik du det at vide med det samme af Steven og Jamie, fortalte Crouch i podcasten Diary of a CEO.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Han afslørede, at spillere kunne blive dømt ude nærmest øjeblikkeligt:
– Jeg har set spillere, der er blevet afskrevet efter én træning. Spillere til 15 millioner pund, og så sagde Gerrard bare: “Han er ringe”.
Ifølge Crouch handlede det ikke om at være ondskabsfuld, men om at opretholde de tårnhøje standarder, som gjorde Gerrard og Carragher til legender i klubben.
Andetsteds har Mohamed Salah afsløret, at han havde en strid med tidligere Liverpool-stjerne.
Derudover forlyder det, at Manchester United risikerer at blive udelukket fra næste sæsons Champions League.



















