Gerrard nyder Liverpool-rolle
Steven Gerrard stoppede sin aktive karriere i november sidste år, og Liverpool-legenden er siden blevet manager for klubbens U/18-hold.
Gerrard har denne sommer været igennem sin første pre-season med holdet, og englænderen nyder sin nye rolle.
– Det er gået rigtig godt. Fra et personligt synspunkt har jeg uden tvivl nydt det. Det er fantastisk at være derude på banen hver dag og arbejde med mit eget hold, så jeg lærer hver dag og vokser hver dag, siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– I forhold til holdet er vi tæt på at være, hvor vi gerne vil være. Formmæssigt er på på 80-90 procent, og der er stadig et stykke vej, men det vil komme med kampene.
Steven Gerrard stoppede sin karriere i amerikanske LA Galaxy efter at have tilbragte det meste af sin karriere på Anfield.