Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard: Liverpool havde måske vundet PL med Suarez på holdet

15.02.2017 Kl. 16:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sæsonen 2013/14 var Liverpool utrolig tæt på at vinde det engelske mesterskab. Det skyldtes i høj grad en forrygende offensiv, som bestod af Raheem Sterling, Daniel Sturridge og ikke mindst Luis Suarez, som blev topscorer med 31 mål i 34 kampe.

Efterfølgende blev den sydamerikanske bomber solgt til Barcelona, hvor han har haft stor succes med blandt andet et Champions League-trofæ og en titel som spansk mester.

Var han blevet i Liverpool, kunne han dog også være endt som engelsk mester. Det mener Liverpool-legenden, Steven Gerrard, i hvert fald, at der havde været en god chance for.

– Der er så mange gode hold i Premier League, men han ville have givet Liverpool en bedre chance. Man er garanteret mål og assists, og han skaber problemer for enhver modstander, og han skaber en masse plads til spillerne omkring sig, fortalte Gerrard til BT Sport.

– Han er ubarmhjertig – det er det ord, som opsummerer ham. Han scorer gode mål, og han skaber alle former for mål ud af ingenting. Han beskæftiger hele bagkæden alene. Han var en absolut drøm at spille sammen med. Han var altid i bevægelse, så man kunne spille ham. 

Annonce