Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard: Jeg bliver aldrig helt tilfreds med karrieren

12.03.2016 Kl. 16:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Forhenværende Liverpool-anfører Steven Gerrard indrømmer, at han aldrig vil være helt tilfreds med, hvad han opnåede i sine 16 år som Liverpool-spiller.

Gerrard forlod Anfield sidste sommer, og den tidligere engelske landsholdsspiller kan se tilbage på en karriere, der blandt andet bød på den famøse Champions League-sejr i 2005. Udover Champions League blev det til to FA Cups og tre Liga Cups til trofæskabet, men Liverpool lykkedes ikke at vinde Premier League med Steven Gerrard på holdet, selvom det blev til flere andenpladser undervejs. Blandt andet i den famøse 13/14-sæson, hvor det længe lignede et Liverpool-mesterskab, men hvor 'The Reds' smed føringen med et 2-0 nederlag hjemme mod Chelsea. En kamp som huskes bedst for Gerrard, der falder i boldbesiddelse, inden Demba Ba opsnapper bolden og løber ned og scorer.

– Du kigger tilbage på højdepunkterne og lavpunkterne. Jeg kan sagtens anerkende, at jeg opnåede nogle imponerende ting.

– Men jeg reflekterer tit over lavpunkterne, og jeg ville ønske, at de havde været anderledes, og jeg havde opnået lidt mere. Når det kommer til fodbold, så er jeg både sulten og lidt selvisk.

Den nuværende LA Galaxy-spiller afslørede også, at han tit sms'er med både gamle holdkammerater og den nye manager, Jürgen Klopp, som Gerrard mødte, da han var tilbage for at træne i Liverpool i vinters.

– Jeg skriver tit til Klopp. Men det er mere for at ønske ham held og lykke end noget andet.

 

Annonce