Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard: Hendersons vigtighed for landsholdet overrasker mig ikke

Af Kalle Thue Gregersen
20.06.2018 Kl. 13:01
Jordan Henderson spillede en god landskamp for England mod Tunesien, og det overrasker ikke Steven Gerrard, at Liverpool-kaptajnen er gået hen og blevet en vigtig mand for Gareth Southgate.

England vandt deres første kamp ved VM i Rusland med 2-1 over Tunesien i gruppe G.

Det var Harry Kane, der stjal overskrifterne med sine to mål, men Jordan Henderson har fået meget ros for sin præstation, og det er ikke noget, der overrasker Steven Gerrard. 

– Det er ikke overraskende for mig. Han har fået kritik gennem årene, men jeg har arbejdet tæt med ham, og han er ikke bare en fantastisk spiller, men også en god person, fortalte Gerrard til BBC's VM-dækning World Cup Breakfast. 

– Han arbejder intenst med sit spil, han bliver efter træning og arbejder på alle elementer af sit spil. 

– Han er altid i styrkerummet. Han lever sit liv for spillet, så det er dejligt at se ham gøre det godt, og jeg tror, han kommer til at udvikle sig og blive en klassespiller. 

Henderson har fået skærpet konkurrence på midtbanen i Liverpool, da Merseyside-klubben har hentet Fabinho og Naby Keita. 

Annonce