Gerrard: En drøm at blive Liverpool-manager
Steven Gerrard fortæller nu, at han går og dagdrømmer om at bliver Liverpool-manager en dag efter fodboldkarrieren er slut.
Den 33-årige Liverpool-legende har formentlig ikke mange år tilbage som aktiv fodboldspiller, og han begynder da også at tænke på, hvad han skal efter karrieren slutter.
At blive Liverpool-manager vil være en stor drøm for ham.
– En drøm vil gå i opfyldelse, hvis jeg en dag blev Liverpool-manager, når jobbet er ledigt. Der er allerede managers i verdensklasse der står klar, men vi må vente og se. Det vil være glasur på kagen, udtaler han til TwentyFour 7 Football magazine.
– Når man kommer op i en alder som mig, begynder man at tænke på livet efter fodbold. Jeg har stadig planer om at fuldføre mine opgaver de næste tolv måneder. Jeg kan bedre se mig som manager end træner, men det kan ændre sig. Jeg kan huske, at jeg snakkede med Jamie Carragher, og han overvejede det også, men besluttede sig for at gå i medierne. Det bliver mærkeligt at se ham på Sky, men jeg er glad for, at han gjorde det. Han kan efterlade jobbet som Liverpool-manager til mig, slutter han.
Gerrard står noteret for 634 kampe for Liverpool og har i alt scoret 159 mål.