Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard donerer til Hillsborough

28.01.2014 Kl. 18:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Steven Gerrard har doneret £96.000 af sin formue til Hillsborough Family Support Group.

Midtbanespilleren havde katastrofen tæt inde på kroppen, for Gerrard mistede nemlig sin fætter, Jon-Paul Gilhooley, som var det yngste af de 96 dødsofre.

– Jeg synes, timingen er den rigtige, og jeg har snakket med klubben, og derfor gør jeg det nu, udtaler Gerrard til Liverpool Echo og tilføjer:

– Det har ofte været i medierne, så det har ikke været nødvendigt at træde ind og få emnet på alles læber. Men det har været lidt stille i de sidste par uger, så timingen er den rigtige – at sende en besked om, hvor meget vi ønsker retfærdighed.

Formanden for HFSG, Margaret Aspinall, mener, at Gerrards donation vil gøre en stor forskel.

– Det er en vidunderlig gestus af Steven, og vi kan ikke takke ham nok. Han har doneret en masse penge, og det vil hjælpe alle familierne. Det er endnu et bevis på, at folk fra Meyserside er gode mennesker – efter alt hvad de har gjort og fortsætter med at gøre.

– Klubben selv har været en stor hjælp for Hillsborough Family Support Group, og vi har også fået masser af støtte fra spillerne. Pengene vil hjælpe med løbende kontoromkostninger og udgifter til de rejser og møder, som vil blive holdt rundt om i landet.

Annonce