Gerrard: Chelsea-fansenes hyldest betyder intet
Steven Gerrard blev den enlige målscorer for Liverpool i dag, da de spillede 1-1 med Chelsea, i hvad der blev Gerrards sidste Premier League-møde med Mourinho og co. Igennem hele kampen sang Chelsea-fansene den velkendte sang, der handler om Gerrards fald i sidste sæsons titelafgørende kamp, en sang, som han ikke glemmer foreløbigt.
For en stund var alt dog lagt på hylden. Da Steven Gerrard med lidt mere end 10 minutter lod sig udskifte, klappede hele Stamford Bridge stående af Gerrard. Efter kampen blev Gerrard spurgt til, hvad alt dette betød for ham og sandhenden er, at Liverpool-kaptajnen er ligeglad med Chelsea-fansene, der har 'slagtet ham' på alle øvrige tidspunkter.
– Jeg tager mig ikke af applausen. Chelsea-fansene viser mig lidt respekt i et par sekunder, men har slagtet mig hele tiden ellers? Det eneste, der betyder noget er støtten fra Liverpool-fansene. De har været hos mig fra dag et! siger Gerrard til BBC Sport og uddyber:
– Det var da et fint touch fra dem af. Men jeg ved jo godt, at de har myrdet mig i årevis, fordi jeg ikke ville skifte hertil. Det var kun et øjeblik, Liverpool-fansenes støtte er der altid og det er det eneste, som betyder noget for mig, siger Gerrard.
Dagens uafgjorte resultat betyder, at Liverpool ikke når Champions League-kvalifikation i denne sæson. Manchester United er seks point væk og har en bedre målscorer, hvorfor Liverpool må tage til takke med Europa League-fodbold i næste sæson.
Steven Gerrard spiller sin sidste Premier League-kamp nogensinde for Liverpool på Anfield Road, når han og holdkammeraterne tager imod Crystal Palace om seks dage.
