Gerrard afviser flere klubber: Skal tilbage til Liverpool
Tidligere på måneden blev det offentliggjort, at Steven Gerrard havde spillet sin sidste kamp for Los Angeles Galaxy.
Onsdag middag meldte Steven Gerrard så ud, at han indstillede sin aktive fodboldkarriere, da han følte, at kroppen ikke længere kunne følge med.
Liverpool-legenden fik tilbudt et job som spillende træner i MK Dons, som han afviste, og ifølge Daily Mirror har han også fået tilbud fra flere Premier League- og Championship-klubber som spillende træner. Disse er også blevet afvist.
I stedet står 36-årige Steven Gerrard til at vende tilbage til Liverpool, hvor han får en rolle på klubbens akademi som mentor for de unge talenter på Anfield. Det skriver både Daily MIrror og Daily Telegraph.
På pressekonferencen forud for weekendens opgør mod Sunderland anbefalede Jürgen Klopp også Steven Gerrard til at starte ud stille og roligt i stedet for at tage en rolle som manager med det samme – og det ser ud til, at Liverpool-legenden følger tyskerens råd.