Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard: Afstanden til toppen for stor

29.08.2013 Kl. 11:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Steven Gerrard fortæller i et interview til Liverpool Echo, at hullet til en topplacering har været for stort for Merseyside-klubben i de seneste år.

Liverpool endte på en flot anden plads i 08/09-udgaven af Premier Leauge, men ellers har tradiotionsklubben været alt for langt væk fra den absolutte top, som er deres målsætning mere eller mindre hvert eneste år.

Steven Gerrard er bekendt med det problem, men han tror på, at klubben har, hvad der skal til i denne sæson.

– Det er noget, vi har prøvet at gøre i lang tid. Ikke kun med disse ændringer i løbet af sommeren, konstaterer kaptajnen ifølge Liverpool Echo, da han blev spurgt, om klubben skulle kæmpe med i toppen i denne sæson.

Manchester United, Chelsea og Manchester City har distanceret sig alt for kraftigt fra Merseyside-klubben, og selvom 33-årige Gerrard fortæller, at Liverpool har forsøgt at hægte sig på i toppen hvert eneste år, og der derfor ikke er noget nyt i de målsætninger, der har sat sig for indeværende sæson, så tror han og resten af holdet alligevel på, at de i denne sæson kan gøre det, fordi holdmoralen og troen er så stor.

– Hvert år har vi prøvet at lukke det hul, så egentlig er der ikke noget nyt i det i denne sæson i den sammenhæng. Men det føles ret anderledes i denne sæson. Holdånden er virkelig god, og der er en tro i truppen, fortæller den erfarne midtbanedirigent.

Gerrard roser samtidig Brendan Rodgers for hans indkøb henover sommeren, som han mener er meget positive, omend han stadigvæk håber på et par tilgange mere her i transfervinduets slutspurt.

– De ændringer, som manageren har lavet, er meget positive, og forhåbentlig kan der stadigvæk komme en spiller eller to ind mere, afslutter han.

“Captain Fantastic”, som han bliver omtalt i Liverpools fankreds, fandt vejen til netmaskerne hele 10 gange i 36 Premier Leauge-kampe i sidste sæson.

 

 

Annonce