Gerrard afslører den egentlige årsag til Liverpool-kollaps
For første gang i et årti har Liverpool præsteret at tabe 10 ligakampe på en sæson. En statistik, der sender gysninger gennem de trofaste fans på The Kop. Mens Brighton-stjernen Danny Welbeck kynisk udnyttede hullerne i forsvaret med to scoringer, stod Liverpool tilbage med en enlig reducering fra Milos Kerkez og en følelse af total afmagt.
Men hvorfor falder korthuset sammen netop nu? Steven Gerrard har svaret, og det er en sandhed, som ledelsen på Anfield måske ikke har lyst til at høre.
– Vi har set det en del gange i denne sæson, hvor de har lagt en stor indsats for dagen og blandt andet præsteret godt i ligafasen af Champions League, forklarer Gerrard til TNT Sports ifølge The Mirror.
Prisen for de europæiske aftener
Gerrard peger på et paradoks: Liverpools succes i Europa er blevet deres største fjende i Premier League. Den følelsesmæssige og fysiske udladning, det kræver at begå sig mod kontinentets elite, efterlader spillerne som tomme skaller, når weekenden rammer.
– Alle disse følelser, energi og intensitet, som man er nødt til at bringe ind i disse kampe for at vinde eller få et resultat, det har en stor konsekvens for dem, når det bliver weekend, lyder det fra den tidligere anfører.
Problemet er dog ikke kun de tunge ben. Det er de manglende alternativer. Da Hugo Ekitiké måtte forlade banen før tid, blev det smerteligt tydeligt: Der var ingen på bænken til at vende kampen.
”Det bed dem i måsen”
Kritikken rammer også direkte på Arne Slots håndtering af truppen. Ifølge Gerrard er manageren fanget i en farlig spiral, hvor han ikke tør stole på bredden, hvilket slider de faste støtter ned til sokkeholderne.
– De har ikke mulighederne i truppen eller på bænken til at foretage mange ændringer, så man får den energi og kvalitet ind på holdet, der gør, at man kan præstere på samme niveau som i midtugen, analyserer Gerrard og tilføjer om Slots taktiske dispositioner:
– Han har været nødt til at spille med en masse af de samme spillere i dag. Han har truffet nogle ændringer, der var tvunget. Men manageren ønsker at beholde de samme spillere i stedet for at foretage ændringer for fornyet energi, og det bed dem i måsen i dag.
Samtidig er det kommet frem, at Manchester United har truffet en beslutning om Michael Carrick. Læs mere her.


















