Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard afslører: Villa-spiller angrebet af City-fans

Af Emil Plovgaard
22.05.2022 Kl. 17:31
En af Aston Villas spillere blev udsat for et angreb af Manchester Citys fans.

Manchester City sikrede sig søndag aften mesterskabet. Sejren og mesterskabet kom i hus på en dramatisk måde, da The Cityzens først var bagud med 0-2. Kampen blev dog vundet 3-2.

Tilsyneladende var det ikke alle City-tilhængerne, der var glade efter mesterskabet og den vanvittigt dramatiske sejr.

Den tidligere FCK-målmand Robin Olsen blev nemlig offer for et angreb fra Manchester Citys fans efter kampen, da der var dømt baneinvasion, som er blevet en hyppig trend i England på det seneste.

Det fortæller Aston Villas manager, Steven Gerrard, ifølge journalist hos Birmingham Live, Ashley Preece.

– Jeg tror, det skal sendes videre til Pep og City, er Gerrard citeret for at sige ifølge førnævnte journalist.

Gerrard nævnte ikke i detaljeret grad mere om selve episoden.

Annonce